Kongen af kærlighed, hans styrke, hans mulighed for at fejle og forandre

1. Valgsprog er ikke kun for sjov

Kongen skal have sit eget valgsprog (læs en fin gennemgang af det hos Berlingske på https://www.berlingske.dk/danmark/den-kommende-konge-skal-vaelge-sit-va…), og det er ikke bare en ligegyldig lille flødeskum på toppen af kagen: Hvor Margrethe har været dronning af formalia, har haft kultur og kunst som en af de primære kendetegn og ligefrem sit eget pseudonym i Ingahild Gratmer, når hun har illustreret Tolkien, og hvor hun har haft valgsproget ”Guds hjælp, folkets kærlighed, Danmarks styrke” og har betonet det religiøse, har Kong Frederik brug for noget andet, og han er en anden. 

Det er ingen overdrivelse at påstå, at han ikke har været den bedste taler, at han ikke altid har gået de helt formelle veje ift. blandt andet sit valg af kærester, hemmelige møder med ledende medlemmer af forsvaret, som kongehuseksperter kaldte ”upassende”, eller da han, eller hans livvagt, bekæmpede Stormen Egon og Storebæltsbroen for at nå til prisoverrækkelse i Herning. Han vil da heller på ingen måde få nogen fordel af at forsøgte at gestalte sig i samme skikkelse som sin moder og gå til ballet, når han hellere vil stå på en Smukfest-scene med Simon Kvamm. Han har nemlig masser af andre forcer: Han er hjertevarm. Mere folkelig. Går op i sport. Dyrker det selv med Maraton, Vasaløb og en frømandsbaggrund. Har fået folket med på Royal Run. Og i det hele taget virker han som om han ikke færdes i samme højkulturelle luftlag af kunst og formalia som sin moder. Måske er det i disse tider en styrke at kunne både sine salmevers og sin ”For evigt”, selvom nogen allerede har udlagt det som en svaghed, at han skal mestre andre former for kultur end en håndboldhal.

Han vil derfor kunne få fordel af at betone kærligheden og dedikationen, ikke kun i sit valgsprog, men også i sit mediebrug og i sine ”indholdsprincipper”, som vi siger i konsulentbranchen, når man skal skabe sig en tone of voice, der er gennemgående og kendetegnende, og når man taler, skriver, poster eller hvad man nu gør i de forskellige formater når man udkommer. Det er vigtigt, fordi den kommende konge også er et brand, og det brand skal bygges af alt det han udtrykker, blandt andet.

Kærlighed og dedikation er forbandet lækre begreber, fordi de hviler på noget, der ikke er så regelret: Man må gerne slå en skævert, hvis man bare er dedikeret og har vilje. Det er intentionen, og ikke så meget udførelsen. Har man hjertet på det rette sted, kan det godt være, at man ikke behøver at være skåret så præcist for tungebåndet, som det ville kunne udlægges i en nyere udgave af Klodshans. Kærlighed er fantastisk, men det er også uskønt, rodet, man begår fejl, man skal lære af, men ingen er i tvivl om intentionen – At det kommer fra hjertet – og ikke fra en regelbog. Det får vores konge brug for, og det har han haft brug for, i alt fra talefejl om IOC-deltagelse til de elementer, der ikke er comme il faut, helt normalt, følger etikette og når vi kommer til at sige du og ikke de.

Forudsigelse og håb: Kongen får et valgsprog, der betoner kærligheden og hjertet, og hans gennemgående indholdsprincip og tonalitet bliver i alt hvad han kommunikerer følelsesfuldt, kærligt og dedikeret. Eller med andre ord: Mindre kønt, mere kærligt. Mindre formaliseret, mere ærligt. Mindre poleret, mere fejlfyldt.

2. Kong Frederik X af Instagram

Det er altid spændende at se, hvilke platforme nykårede partiformænd eller Statsministre hopper på ved udnævnelsen. Det er første gang vi skal se en kroning af et statsoverhoved i Danmark, der skal vælge sine egne talerør i en ny medietid, mens vi har sociale medier. 

Formelle pressemøder var engang sådan noget alle så direkte på DR1. Nu er vi vidt forskellige steder – og det er en fordel at have sine egne medier, både i krig og i kærlighed, i fredstid og i krisetid. Knud Brix mener, at pressen går for lidt til kongehuset. Undertegnede mener, at Kongehuset har set rigtigt, når de har skabt sig deres egne talerør, og deres egen platform til at engagere og skabe følgeskab. Det vil være klogt at give kongen en kanal, der er hans egen, et talerør uden om pressen og en direkte hotline til folket, en opvarmningskanal, om man vil.

Kongehuset har lært sparegris-metoden: Sørg for at putte en positiv en-krone i sparegrisen i form af et stykke kommunikation, hvor man giver noget af sig selv, gør sig umage og skaber noget positivt. Svære sager og omstændigheder, og pressen, som skal forfølge noget sådant kommer af og til og slår den sparegris i stykker og haler tusindkronesedler op – så er det rigtig godt at have penge og goodwill på kontoen, opsparet gennem længere tid, så man har opbakning, støtte, legitimitet og folkets kærlighed. Kongehuset har cirka 842.000 følgere på Instagram. Det er en fin valuta.

Instagram er det, der vil passe ham bedst – mediet er nogenlunde fri for kritik, vi vil gerne se pæne billeder, Kongehuset har haft succes der i forvejen, og der er brugere nok på kanalen til, at man kan forsvare at bruge ressourcer og konge-kroner på det. Tør de mere, så laver de deres egen podcast-serie med Kong Frederik i tyve afsnit, men han skal nok have interviewer på. Samtaler med Kong Frederik X gad jeg godt have i ørerne, og det er der garanteret mange, der gerne vil. Til gengæld holder Frederik X sig fra X. Og det er klogt.

 Forudsigelse og håb: Kongen får sin egen Instagram-profil, og han kommer til at skrive selv. Han kommer også til inden for de næste år at bruge den til en svær udmelding, første gang han for alvor får en svær sag, der skal kommunikeres direkte til folket. Vi kommer til at kunne mærke ham på den platform, fordi Kongehuset vil, og fordi han kan se fidusen. Han vil også bruge sin tilstedeværelse på flere medier til at drive engagement på større samfundsdagsordener.

3. Det bliver ikke kønt, men det bliver vigtigt!

Kongehuset lavede en halvbrøler forleden ved at photoshoppe et billede, så tvillingerne prins Vincent og prinsesse Josephines 13 års fødselsdag pludselig stod sammen på et billede, der blev varedeklareret som ”nyt” over for pressen – Det gav lidt mudder helt ud i Herning Folkeblad (https://journalisten.dk/kongehuset-og-fotograf-tavse-om-manipuleret-foto-avis-sletter-ritzau-historie/). Vi kommer til at se flere fejl, for fejl har bestemt ikke været kotume. Med HM Dronning Margrethe II sker der også noget på personalefronten, hvor de normale afsluttertyper, risiko-analytikere og dem der har skærmet og kontrolleret kommunikationen også kommer til at slippe flere tøjler. Lene Balleby kommer ikke til at have samme snor i Kong Frederik X, som kommer til at ville mere, turde mere, og kommer til at blive konge af en tid, hvor der er brug for stærke rollemodeller til at gå forrest i kampe mod klimaforandringer, ensomhed, splittelse, krig, mistrivsel og en række af livets store og vilde problemer. Balleby har været med til at skabe ”sommerfuglestøv” om Kongehuset, at der er en helt særlig aura – Men det er faktisk en myte, at sommerfuglen dør, hvis man rører ved sommerfuglens vinger, fordi støvet falder af ved berøringen – det er tid til ikke bare at betragte en flot sommerfugledans, der er urørlig for os andre – det er tid til at komme lidt mere ned på jorden, og måske endda få noget mudder på tøjet. Det er det, fordi tiden er en anden. 

Prins Christian har allerede demonstreret med sin kommunikation, at der er mere fuck you-attitude, og færre stilpoint i en række sammenhænge. Kronprins Frederik har tidligere vist, at han insisterer på at have en mening om sport, deltage i IOC fyldt af dilemmaer, og Kronprinsesse Mary har vist, at hun vil mere med det filantropiske arbejde. Når de bliver herrer i eget hus og får fod under eget bord, så giver de den endnu mere på de store linjer. Tvunget af tiden, og fordi tiden kalder på ham. Vi har en helt anden krisebevidsthed, og hans kommende hof, de unge, har helt andre forventninger til, hvordan fremtiden aktivt skal angribes.

 Forudsigelse og håb: Vi kommer til at se langt flere fejl, men de bliver også inderligt ligegyldige, fordi Kong Frederik X blander sig i de store samfundsdagsordener. Han vil mene noget og vi kommer til at have fantastiske debatter, om det virkelig sømmer sig for en konge at blande sig så meget i også politiske spørgsmål. Hans første nytårstale bliver langt mere politisk, end vi har set nytårstaler de seneste 52 år.