Nytænkende partnerskab skaber afgørende forandringer for danskernes tryghed
Hvad gør man, når de klassiske værktøjer bare ikke virker? Når informationskampagnerne fordufter ud i den blå luft, og efterlader landskabet ganske uforandret? På ganske få år er det lykkes at knække kurven omkring indbrud i Danmark - ikke ved at skrue op, men ved at tænke grundlæggende anderledes. Bo Trygt! er historien om at gå fra kampagner til målrettet fællesskaber.
Man skulle ikke tro det, men Danmark har været europamester i indbrud. Få bare fem år siden, var der flere indbrud her i landet pr. 100.000 indbyggere end i nabolandene Sverige, Norge og Tyskland. Over 40 procent af danske husejere havde oplevet indbrud indenfor de seneste 25 år, og de mange tiltag, indsatser, projekter og forsøg havde ikke haft egentlig effekt. En klar udfordring for trygheden i Danmark.
”Vi vil løse et problem, som det ikke er lykkedes andre at løse. Men det handler om mere end indbrud. Det handler også om tryghed, for vi kan se, at den generelle tryghed bliver påvirket – både når man selv, men også ens nabolag har indbrud. Så hvis vi skal øge trygheden, skal vi knække indbrudskurven,” lyder ordene fra Britt Wendelboe, projektchef i TrygFonden og programchef for partnerskabet, der går under navnet; ’Bo Trygt’.
... vi fokuserer for meget på, hvad den enkelte borger selv bør gøre – og ikke på, hvad man kan gøre i fællesskab i lokalsamfundene.
Når de klassiske værktøjer ikke virker
Tidligere var danskerne blevet opfordret til at bestille et indbrudstjek gennem en klassisk kampagne. De skulle blive bevidste om adgangsvejen for tyven, men også om, hvor indbrudssikkert deres hjem i virkeligheden var. Det viste sig dog, at der var for lang vej fra kampagnens budskab til danskernes reelle handlinger; bestillingen af indbrudstjekket. En masse erfaringer indsamlet fra rækken af forsøg på tiltag, hvor man havde grebet i den klassiske værktøjskasse, blev derfor på mange måder katalysator for en skelsættende beslutning.
”Vi fik gjort opmærksom på problemet, medierne skriver om det, men forandringerne udebliver. Og måske skyldes det, at vi fokuserede for meget på, hvad den enkelte borger selv bør gøre – og mindre på, hvad man kan gøre i fællesskab i lokalsamfundene. Og så fik vi ikke understreget den sammenhæng, der er mellem indbrud og utryghed – og derfor blev kampagnen ikke den succes, vi håbede på,” siger Britt Wendelboe.
Modet til at gå anderledes til værks
I arbejdet med at tage afstand fra den klassiske proces, blev Operate sekretariat for ’Bo trygt!’-partnerskabet. Samtlige beslutninger, der var blevet truffet, og den kampagne, der var blevet søsat, blev dernæst gennemgået for at vurdere, om partnerskabet egentlig havde godt nok fat i problemets kerneårsager og kernebudskaber.
"Det giver i sig selv god mening at få flere til at indbrudssikre deres hjem, men vi måtte konstatere, at der skulle meget mere til,” fortæller Anders Dybdal, der er administrerende direktør i Forandringsbureauet Operate. Han fortsætter:
”I starten af vores projekt var vi meget sikre på, at dette var den mest effektive måde at mindske tyverier på, men efter gennemgangen af arbejdet forstod vi, at vi skulle ændre kurs, hvis vi ville have en vedvarende forandring.”
Og så er vi fremme ved beslutningen om at vælge et nyt udgangspunkt og ændre strategien radikalt.
”I starten ville vi løse et problem, som ingen andre er lykkes med at løse. Men det er ikke udgangspunktet længere. Nu skaber vi i stedet et fællesskab, hvor vi sammen sætter ind overfor indbrud. Vi ændrer måden, vi arbejder på, så der er flere, der får ejerskab over projektet – både på det helt store, nationale plan og dybt nede i lokalsamfundet,” forklarer Anders Dybdal.
En ny strategi, hvor projektet ledes af fokus på fællesskab og ejerskab. Og hvor forandringen drives af at dele indflydelsen og erfaringerne. En strategi, som inddrager flere aktører til at skabe fælles mål og vilje til forandring.
Vi ændrer måden, vi arbejder på, så der er flere, der får ejerskab over projektet.
Fællesskab som hovedingrediens til succes
Med beslutningen om at styrke det fælles arbejde og øge ejerskabet i partnerskabet blev ’Bo trygt!’-kampagnens budskaber bragt tættere på danskerne end nogensinde før. Samarbejdet blev som noget nyt udvidet til også at omfatte politikredse, kommuner og Forsikring & Pension. I tillæg leverede Operate blandt andet analyser, arrangerede dialogfora med- og mellem de relevante samarbejdspartnere og udviklede nye kampagnefilm med budskaber, der afspejlede den nye tilgang.
I takt med at det nye fællesskab og den nye samarbejdsmåde tog form, begyndte en vigtig proces; erfaringsudvekslingerne. En tanke ét sted i kæden førte til handling et andet sted. Der blev afviklet konferencer og skabt rum for sparring. Politikredsene begyndte at sparre med hinanden – de kommuner, der var hårdest ramt af indbrud, begyndte at dele deres erfaringer. Og i sidste ende kunne man helt ned på lokalt plan se en begyndende positiv effekt.
Nordsjællands Politi afprøvede eksempelvis en reaktionsplan, der fungerer som en systematik ved "hotspot" indbrud i politikredsen. En plan, der skal sikre, at alle aktører i lokalsamfundet ved, hvordan de skal reagere, – men også sikre at alle ved, hvad de skal være opmærksomme på. Ved hjælp af reaktionsplanen, som aktiverer både politi, kommuner og lokale borgere forhindres altså nye indbrud i samme område, hvilket naturligt resulterer i en stigende tryghedsfølelse.
I Esbjerg førte samtalerne og erfaringsudvekslingerne i partnerskabet ligeledes til konkrete beslutninger i lokalområdet. Her tænkes tryghed nu i højere grad ind i byplanlægningen, blandt andet med øget fokus på gadebelysning og åbne stier. Og Sønderborg Kommune deltog med sine positive erfaringer med resocialisering af indbrudstyve.
Ligusterhæk, registrering og nabofællesskab
Den mindste enhed i arbejdet med at forhindre indbrud er naturligvis den enkelte husejer. Med den nye strategi gøres beboere nu opmærksomme på de fysiske rammer i og omkring deres hus. En pointe er nemlig, at de høje hække, vi etablerer om huse og haver, faktisk gør arbejdet lettere for tyvene, og danskerne dermed selv er med til at muliggøre indbrud og tillade hæleri. Ligesom det betyder noget, at man begynder at holde øje med hinandens huse og skaber et lokalt fællesskab. Bl.a. i samarbejde med Nabohjælpere og Nabovenner.
”Ikke nok med at vi forskanser os bag to meter høje hække, så vi bedre kan passe os selv, så deler vi samme smag i møbler og design. Det betyder – sat på spidsen – at den lampe, der bliver stjålet lige rundt om hjørnet, nemt kan afsættes på internettet. Det har altså ganske enkelt været for nemt for tyvene at omsætte kosterne til kontanter,” siger Anders Dybdal.
Skal hæleri-kurven knækkes, kræver det både en adfærdsændring hos danskerne og en bedre registrering af hælervarer. Til det ligger der en hollandsk model klar til inspiration. Her har man etableret et digitalt register med mere end 1,7 millioner stjålne genstande, som gør det muligt for købere af designvarer på nettet at slå serienummeret op for at kunne afklare, om genstanden er stjålet eller ej.
Og så er der ligusterhækkene – som heller ikke rent fysisk behøver at være så høje. Partnerskabet har derfor produceret en tommestok, der med farvede felter viser, hvor høj – eller rettere; lav – hækken bør være, for at indbrudstyven opgiver at forsøge på indbrud. Hvis man skal nedbringe indbrud og øge trygheden skal der en 360 graders indsats til.
”Det er et fælles ansvar at øge trygheden, og det kan vi kun, hvis vi samarbejder - nationalt, lokalt og over hækken. Tryghed handler ikke kun om, at vi ikke skal have indbrud, men også at vi har tillid til, at vi får hjælp, hvis tyven kommer, der hvor vi bor” siger Britt Wendelboe.
Det er et fælles ansvar at øge trygheden, og det kan vi kun, hvis vi samarbejder - nationalt, lokalt og over hækken.
Hvordan er det så gået?
Allerede i 2021 nåede kampagnen sit første store mål. Indbrudskurven er ikke bare knækket. Antallet af indbrud var halveret og den positive udvikling ser ud til at fortsætte i takt med nye tiltag, samarbejder og fællesskaber rundt om i landet.
I dag strækker samarbejdet sig over 17 kommuner og 11 politikredse, ligesom der er over 1000 såkaldte nabovenner rundt om i landet, som leder arbejdet med at sikre øget lokal tryghed. Nøglen til succesen har været fællesskab, ejerskab og helt konkrete indsatser. Der skal være nogen, der har lyst til at tænke anderledes, og som tør at udfordre nutidens problemer med at samarbejde om et fælles mål. Større forandringer kommer ikke alene med en kampagneindsats.
”Det kræver, at der er vilje – og hvis den ikke er der i forvejen, så skal den skabes og opbygges. Det kræver, at man forstår problemerne mere helhedsorienteret og dybere, så man forstår de dybere sammenhænge mellem årsag og virkning. Det handler ikke kun om at skabe ringe, men om at skabe de rette ringe i vandet,” siger Anders Dybdal.
Det handler ikke kun om at skabe ringe, men om at skabe de rette ringe i vandet.