Operate er Folkemøde-partner i 2021

Operate er til stede både i Allinge og online til Folkemødet d. 17-19. juni.

Folkemødet 2019

Foreningen Folkemødet har offentliggjort planerne for dette års Folkemøde. Operate er tæt partner og rådgiver for festivalen og har bl.a. gennemført den officielle analyse siden 2013. Også i år vil Operate være til stede i Allinge og facilitere events både fysisk og digitalt.

Folkemødets omfang er usikkert på grund af corona, men det står klart, at der vil være events i Allinge og på Folkemødets nye digitale platform.

På grund af de mange usikkerheder, opfordrer chefrådgiver Anthon A. Nødskov, der er ansvarlig for Operates deltagelse, til at fokusere på det, vi ved: Selv i 2021 vil Folkemødet blive centrum for den politiske samtale, når begivenhederne i Allinge starter.

Selv i det mindste setup vil der være partiledere, medier og masser af politisk interesserede i Allinge. Folkemødet er årets største demokratiske begivenhed, så det får stor opmærksomhed, selv når det er begrænset – om ikke andet, så netop af dén grund.”

Der er normalt 3.000 events i Allinge på fire dage. I år vil antallet af scener og debatter afhænge af corona. Men det er også en mulighed, mener Anthon:

Vi er vant til 100 debatter samtidig, der konkurrerer om opmærksomhed, debattører og deltagere. I år er udfordringerne nogle andre, men når de er løst, får man i år en meget større bane at spille på.”

Der er gode strategiske grunde til at udnytte den spillebane, mener adm. direktør Anders Dybdal. Med genåbningen af samfundet vil vi nemlig også se en ketchup-effekt i den politiske debat, hvor meget politik skal debatteres og afgøres på kort tid:

2021 bliver et politisk kapløb om opmærksomhed, for kalenderen er presset. Forhandlinger, forslag og konferencer er udskudt og rammer ind i blandt andet finansloven og KV21 Folkemødet er en unik mulighed for et forspring i det race.”

 

Faktaboks:

Hvad ved vi: Om den fysiske plads i Allinge

  • Der vil blive oprettet en Folkemøde-plads i Allinge, hvor indgang kræver billet.
  • En billet vil gælde for en blok af 3 timer. Der vil være 3 blokke hver dag torsdag-lørdag.
  • Der vil være program på Hovedscenen og temascener, som Folkemødet sætter op.

 

Hvad ved vi: Om det digitale

  • Torsdag d. 17. juni kan alle blive en del af det officielle Folkemødeprogram med digitale events fra hele Danmark.
  • Fredag og lørdag vil alle events fra Allinge blive streamet digitalt, så alle kan være med.

 

Hvad afhænger af restriktionerne?

  • Antallet af deltagere pr. blok: Der blive åbnet for 500-5.000 deltagere ad gangen.
  • Antallet af temascener: Jo lempeligere restriktioner, des flere temascener.
  • Mulighederne uden for pladsen vil følge myndighedernes øvrige restriktioner og anbefalinger.