Footprint handprint blueprint 2

Arbejd offensivt med en samfundsposition

Der er ingen vej tilbage. Kravene til virksomheders ansvar er fundamentalt forandret. Spørgsmålet er, hvordan man som virksomhed definerer sin legitime spillebane?

Vi har i et stykke tid talt om, at det gamle Friedman-citat, ”The business of business is business”, er stendødt. 

Stakeholderkapitalismen buldrer frem, og i dag ser vi flere og flere virksomheder gå i spidsen for at løse samfundsudfordringer. 
I vores øjne forandrer billedet sig definitivt i disse år. 

I Impact Insider kan man i dag læse, at en startup i Finland har lanceret databasen Upright , der giver indsigt i, hvordan flere end 10.000 selskaber påvirker verden.

Under Corona lancerede NGO’en JUST Capital en lignende database med deres Corporate Response Tracker, der kortlagde, hvordan amerikanske virksomheder behandlede medarbejdere under krisen. 

Det er vigtigt, fordi det betyder, at vi endeligt kan forlade den lidt bløde vurdering af, om ”det kan betale sig”. 

I stedet er det et markant skridt i retningen af benhård monitorering af virksomhedernes reelle samfundsansvar. 

Vi bevæger os endegyldigt fra at SDG’er, og ESG-handling har udviklet sig fra at være et potentiale for virksomhederne til i dag at være et minimumskrav. 

De kriser, vi har oplevet i de seneste tre år, har kun skærpet dette forhold.

Så hvad stiller man op?

Uanset hvor man står i dag, er man som topleder nødt til ikke bare at tænke på sine flanker, men også gå offensivt ind i arbejdet med sin samfundsposition. 

Et godt sted at starte er ved at låne tænkningen fra den grønne bæredygtighed:

Footprint: Hvordan gør vi mindst mulig skade på kloden?

Handprint: Hvordan bidrager vi positivt i verden?

Blueprint: Hvilken vision skubber vi på, der er større end os selv? 


Selvom det er grønne virksomheder som Danfoss og Ørsted, der er gået forrest, kan tænkningen sagtens benyttes på andre områder. 
Fx er digital utryghed at betragte som en problematik på linje med CO2-udledning for en produktionsvirksomhed eller et flyselskab. Televirksomheden skal begrænse sit "aftryk", men bør i den grad også beskæftige sig med at optegne en sikker fremtid. 

Det handler om, at virksomheder tager ansvar gennem deres kerneforretning. At man tør være åben og have løbende dialog med sine stakeholders, og dem, der er klogere end en selv - eller har andre perspektiver.

Ikke kun fordi det er det rigtige at gøre, fordi kravene og reguleringen stiger, eller fordi det er god forretning. Men fordi det er alle tre ting.